Nyheder
Århus Kommune i gavehumør
Trehundredetusinde kroner eller på godt dansk: 300.000 kr. Det var den kontante belønning til Århus LMU og Aros LMU, da Århus Kommune kort før jul delte julegaver ud til byens foreninger.
LM-huset blev indviet d. 10. januar
Anledningen var, at de to ungdomsforeninger sammen med Århus LM og Aroskirken i løbet af efteråret 2009 var i gang med renoveringen af en nedlagt tømrervirksomhed, der skulle omdannes til byens nye og faktisk også første LM-hus.
Da projektet blev planlagt i foråret 2009, havde vi ikke tænkt på, at tilskud fra kommunen var en mulighed. Undervejs i processen blev vi dog opmærksomme på, at vi kunne søge en såkaldt anlægspulje hos Århus Kommune. Vi var heldige med at have et veldefineret projekt, der samtidig opfyldte alle kriterier for at være tilskudsberettiget. Desuden var anlægspuljen ny og forholdsvis uopdaget, og samtidig var ansøgningsfristen meget kort. Så det var bare med at få sendt en ansøgning af sted. For at være sikre på at skrive en god ansøgning kontaktede vi i første omgang Århus Ungdoms Fællesråd, der er en paraplyorganisation, vi i forvejen er medlem af. De kom med nogle værdifulde input til en god ansøgning, og det viste sig efterfølgende at være særdeles brugbart.
Ansøgningen blev indsendt elektronisk 51 minutter før fristens udløb d. 1. oktober, så det var på et hængende hår. Efterfølgende blev vi kontaktet af kommunen, der gerne vil have nogle yderligere oplysninger om foreningerne i LM-huset og de aktiviteter, der skulle foregå. Det var for os et tegn på, at det gik den rigtige vej uden at vi dog kunne være sikre på noget. Det endelige svar fik vi et par dage før jul, og resultatet blev, at vi modtog et tilskud på hele det beløb, vi havde søgt om: 300.000 kr. En fantastisk julegave, der er grund til at sige TAK for!
Her kan du læse om anlægspuljen.
Læs også en nyhed fra Århus Kommunes hjemmeside, hvor alle modtagere af tilskud bliver nævnt
skrevet af Jakob Fuglsang Pedersen
Lagt på nettet d. 21. januar 2010 af kristian

Nydelse på Næsset
11/7/2010 | Solvo
Kære ALLE (københavnere, bornholmere, fynboer, langelændere, nordjyder, midtjyder, østjyder, vestjyder, sønderjyder og sjællændere – og ret mig hvis jeg glemte nogle!!)
I skrivende stund skinner solen, havet er skønt og fuglene synger allerede kl. 3 i morgenen. Livet er en skøn ting, og endnu bedre når man nu har valgt at befinde sig på Ung Uge [...]
Baptister og biler
29/6/2010 | reidar
Initiativrige baptister vinder Kristelig dagblads initiativpris
Farmors Disco
3/5/2010 | Solvo
Der blev optager video i discoen, den er her…
FM på youtube






