Nyheder
Aktiv Teenlejr
Mudderbad den sidste aften
Teenlejren i Sønderjylland, var en teenlejr med mange tilbud!
Så kom dagen endelig hvor teenlejren skulle begynde. Det var en lejr mange havde store forventnin-ger til, og det med god grund.
Gaffa-ball, millitær-forhindringsbane, mudderkamp, aftencafé, Michael Jackson mindehøjtidelighed (festaften), natløb, osv. osv., var kun et lille udpluk af, hvad programmet bød på, i løbet af de 5 dage.
Allerede fra første dag var der knald på, for nu skulle vi i gang med MonsCity-løbet. I de såkaldte "familier" blev vi i løbet af en eftermiddag klogere på hvad "the strongest of survival" betød. Økonomien skulle nemlig holdes i gang, og derfor måtte man både investere i aktier, skyde med luftgevær, med bue og pil, sejle, og alt muligt andet. Der var gang i den, og folk blev rystet godt sammen.
Masser af kendisser var mødt op til festen
Lejren blev sluttet af med en mega fed festaften. Her var der pyntet op til mindehøjtidelighed for Michael Jackson, og diverse kendisser var med som gæster. Der blev både holdt 1 minuts stilhed, afskedstaler og sørget. Lige indtil selveste Michal Jackson (AKA Madsen) trådte ind ad døren, med Elvis ved sin side. Så skulle der ellers festes.
Ja, det var helt klart en lejr fyldt med fis og ballade, men vigtigst af alt, var det en lejr med Gud i centrum. Overskriften "who is your guide" ledte os igennem Guds ord fra nye vinkler, og til at guide os, havde vi taleren Michael Hvas og Henrik Lysdal Madsen. Udover bibeltimerne og andagterne, var der lagt en lovsangsaften ind i programmet, og inden hver bibeltime var der mulighed for at komme til bedemøde. Super fedt!
35 fede deltagere + 16 fede ledere + et supergodt køkken-team + Gud i centrum, giver den perfekte teenlejr.
skrevet af Anneline Birkmose
Glimt fra militær-banen
En af de fedeste aktiviteter i løbet af lejren var aktivitetsdagen. Her var der gang i en masse forskelligt, alt efter hvad man havde meldt sig ind på. Nogle spillede fodbold, andre lavede bolsjer, en del lavede lædersmykker eller malede, og en 8 stykker af os var i militæret for en eftermiddag. På militær-banen blev vores psykiske og fysiske grænser virkelig udfordret, og nye rekorder blev sat. Alt i alt kunne man roligt sige at officeren var imponeret. ;)
Torsdag nat blev der ellers sat gang i natløbet. Vi blev sendt afsted gruppevis, alle med samme mission, nemlig at komme sikkert igennem Polen uden at blive opdaget. Vi gik, gik, gik og gik endnu mere. Flere gange måtte vi kaste os til siden, da det kunne vise sig at være livsfarligt at blive set af de tyske soldater. Midt på natten fik vi os et hvil ude midt på en mark, hvorefter vi ellers kunne fortsætte med at flygte.Tidligt om morgenen (kl. 5 eller deromkring) kunne vi smide os i sengen igen, og der blev vi, liiiige indtil brunch.
Lagt på nettet d. 30. oktober 2009 af Mads Højgaard

Your cross is spoken mercy over me
2/9/2010 | reidar
Jeg har grædt to gange den sidste måned...
oh, happy day
10/8/2010 | Solvo
Klokken er 22.00. Jeg har besluttet mig for at gå en tur i den sene aftentime. Byen er oplyst af gadelampernes pletvise kegler. Roligheden sniger sig stille ind over byen og med den, følger frygten for, hvad der gemmer sig i mørket. Byen har jo nogle knivstikkerier og andre ubehageligheder på samvittigheden.
Jeg vandrer ud af [...]
Nydelse på Næsset
11/7/2010 | Solvo
Kære ALLE (københavnere, bornholmere, fynboer, langelændere, nordjyder, midtjyder, østjyder, vestjyder, sønderjyder og sjællændere – og ret mig hvis jeg glemte nogle!!)
I skrivende stund skinner solen, havet er skønt og fuglene synger allerede kl. 3 i morgenen. Livet er en skøn ting, og endnu bedre når man nu har valgt at befinde sig på Ung Uge [...]






