Har du lyst til at rejse og opleve verden?

...så har du som LMU'er mange muligheder

Når du rejser ud som volontør for LM, vil du opleve smukke naturområder, spændende dyr og historiske bygninger - du vil komme hjem med masser af fede billeder på computeren og ikke mindst på nethinden. Men som volontør får du også meget mere end det: Du får en hverdag i et fremmed land, hvor du får mulighed for at komme tæt på mennesker fra en anden kultur - samtidig med at du tjener Gud og gør en konkret forskel i nogle menneskers liv.

 

 

Ledige volontør-stillinger:

 

Bogvolontør i Dar es Salaam, Tanzania

Din primære opgave bliver at sælge kristen litteratur ved mobile bogsalg i Dar es Salaam og på ture ud i distriktet. Alt efter hvilken interesse eller eventuel faglig uddannelse du har, er der også opgaver på den grund, hvor Soma Biblia ligger. Stillingen er fra 1. august 2013, eller snarest derefter og løber indtil sommeren 2014

Bogvolontør i Iringa, Tanzania

Din primære opgave bliver at sælge kristen litteratur ved mobile bogsalg på ture ud i distriktet. Alt efter hvilken interesse eller eventuel faglig uddannelse du har, er der også opgaver på grunden, hvor Soma Biblia ligger. Stillingen er fra 1. august 2013, eller snarest derefter og løber indtil sommeren 2014