Artikler

Opfordring til evangelisation!

Lea Detlevsen Krogh

Evangelisation er ikke altid lutter lagkage.. Hør en beretning fra LMU'ernes evangelisationsfremstød i Odense

I Odense LMU er vi begyndt at lave evangelisationsaftener. Disse aftener arrangeres af vores to mand høje evangelisationsudvalg, og foregår på den måde, at dem fra LMU, der har lyst til at deltage, samles i missionshuset en fredag eller lørdag aften ved ni-tiden og dem, der kan, medbringer kage. Så snakkes og hygges der alt imens store mængder kaffe brygges.

Senere samles vi i bøn for vores tjeneste, og der bliver holdt et oplæg om det, at dele sin tro med andre. Alle får lov at byde ind med tanker, ideer og erfaringer. Et bibelvers, jeg er glad for at huske i sådan en sammenhæng er Esajas 55,11: "Sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde." Disse ord giver mig vished I, at så længe, jeg taler Guds ord til dem, jeg møder, så er min indsats ikke forgæves - hvordan det så ellers ser ud fra mit eget perspektiv. Desuden har vi også læst afsnittet om Guds fulde rustning (Ef 6,10ff) og Paulus' evangelisation i Athen, hvor han taler med folk, han møder på gaden (ApG 17,17).

Når vi ellers er klar, deler vi os op  alt efter hvad hver enkelt har lyst til, så nogle bliver i missionshuset og beder, og nogle går ud på gaden. Vi medbringer masser af kaffe og kage og et campingbord, og vi placerer os på gågaden, hvor mange mennesker kommer forbi. Vi stiller os ved bordet med kagen og kaffen, og vores grundlæggende strategi er så, at vi deler gratis kaffe og kage ud, og når den glade modtager spørger, hvorfor vi gør dette - for det spørger han eller hun stensikkert om - siger vi, som sandt er, at det er fordi vi er kristne og gerne vil tale med mennesker, om deres tro. Så er snakken i gang og kan udvikle sig i alle mulige forskellige retninger. Folk er som regel glade og venlige og vil gerne snakke.

Her i lørdags havde vi et lidt skuffende fremmøde til evangelisationsaftenen - kun otte personer. Og vi var trætte og ikke særlig oplagte. Men vi fik da bedt, holdt oplægget og brygget noget kaffe og havde også en del kage og småkager med. Vi blev fem, der gik på gaden og tre, der blev hjemme i missionshuset og bad for os i et stykke tid. Vi stillede os op ved elleve-tiden og der kom lynhurtigt gang i "butikken" og snakken blev stort set ved uafbrudt indtil tre-tiden om natten, hvor vi ikke havde mere kage og kaffe og måtte gå hjem. Jeg syntes generelt det var lidt vanskeligt at tale med folk den aften. Jeg er den lidt tilbageholdende type og lod gerne nogle af de lidt mere erfarne i gruppen sige de første sætninger, indtil jeg alligevel ikke kunne lade være med at blande mig i samtalen. Nogle var for fulde til rigtig at høre efter hvad vi sagde og bed derfor ikke rigtigt på vores udfordrende spørgsmål. Nogle med en stærk ateistisk og rationalistisk overbevisning insisterer på at diskutere evolution og hvor usandsynligt det er, at Gud findes. Jeg og en af de andre diskuterede i noget nær en time med en, der netop havde den holdning, og det blev efterhånden tydeligt, at ingen af os havde I sinde at give efter for hinandens synspunkter. Og det er begrænset, hvor meget evangelium, man kan få lov at formidle gennem den type diskussion.

Hen sidst på aftenen kom en lille gruppe ret aggressive unge i diskussion med de to, der udgør vores evangelisationsudvalg. De angreb dem verbalt på en ret voldsom måde, der gjorde mig lidt chokeret. Jeg ved, at hvis det var gået ud over mig, ville jeg enten være blevet helt lammet eller gået fuldstændig til modangreb. For jeg kunne ikke forstå, hvorfor de sagde som de sagde, og hvad der lå til grund for deres vrede. Heldigvis håndterede de to andre dem rigtig godt, ved at forblive ydmyge og ikke gå på kompromis på nogen måde.

Da vi kom tilbage til missionshuset og ryddede op efter os selv, gav de fire andre udtryk for, at det havde været en god aften. Men jeg var bare så træt og frustreret, at jeg ikke kunne være enig. Jeg var frustreret over, hvorfor de personer vi talte med, ikke ville lytte. Hvorfor ville de ikke tage imod evangeliet? Hvorfor var de vrede på os? Jeg kunne bare ikke se meningen med det - i hvert fald ikke lige med det første. Men jeg huskede på Esajas 55,11 og prøvede gang på gang at sige til mig selv, at vi ikke havde arbejdet forgæves. Jeg bad over det før jeg gik i seng og igen næste dag.

Næste dag sendte en af dem fra udvalget også en email ud til hele Odense LMU, hvor han aflagde rapport over aftenen. Noget af det, han skrev, hjalp mig til at forstå tingene lidt bedre. Menneskers vrede bunder i en usikkerhed de har overfor os, fordi vi har noget, de ikke har. Og gennem denne modgang, tror jeg Gud ønsker at velsigne os. Vi må lære at stole på ham, og huske på, at han har langt større indsigt end os.

Det var den tredje evangelisationsaften jeg har deltaget i og jeg tror ikke det bliver den sidste. For selv om det nogle gange kan se nytteløst ud, så er det en befriende og berigende oplevelse, at fortælle andre om min tro. Jeg tror faktisk det er lidt vanedannende. Og det er virkelig spændende at møde så mange forskellige mennesker, at få indblik i deres virkelighed og deres tro. Og selv om nogle giver modstand, så møder vi også meget positivt. For eksempel fik vi ros for vores måde at gøre det på, at vi tog det roligt og ikke påduttede nogen noget. Og der er også noget hyggeligt over at glæde andre med lidt kage og kaffe.

Skriv til mig på leakrogh@gmail.com, hvis du har nogen kommentarer til artiklen.

Lagt på nettet d. 21. oktober 2009 af Mads Højgaard

Artikelliste