Artikler
Missionens kerne - Gud søger
Påskeandagt - print gerne andagten ud og læs den højt til et LMU møde.
Copyright K. Tuck at www.sxc.hu
Jesus var blevet væk - dramatisk og under stort postyr. Den fredag, hvor han forsvandt var lang - 9 timer hang han på korset før han udåndede.
Nu var han væk - og de ledte ikke efter ham, da de gik til graven påskemorgen for at salve hans døde krop. Alligevel bliver de spurgt: Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?
Sådan slutter evangeliet. Men sådan begynder det også. I Luk. 2,41-52 er Jesus som 12-årig med Maria og Josef i Jerusalem til påskefest. Og her bliver han væk. Men de fandt ham - på den tredje dag. De fandt Jesus på opstandelsesdagen - på den tredje dag! Tror I det er tilfældigt, at evangeliet indledes med at Jesus bliver fundet på den tredje dag - og afsluttes med at han bliver fundet på den tredje dag?
Det er ikke tilfældigt. Det er iscenesat af Gud, der sendte sin søn til verden for at blive fundet; eller skal vi hellere sige: For at finde!
Han finder dem - Josef og Maria; kvinderne ved graven.
At være kristen er at være fundet af påskens hovedperson - Jesus. Ham der forlod den himmelske herlighed for at søge. For midt mellem de to beretninger om at Jesus bliver fundet i påsken på den tredje dag står Lukasevangeliet 15 med tre af de mest kendte lignelser: Om det mistede får, den mistede mønt og den mistede søn. En Gud der søger indtil han finder. En Gud, der søger det / den der er blevet borte.
Hvorfor leder I? Ved I ikke, at I er fundet! At være kristen er at høre til i Guds hus - og i Guds plan - og i tjeneste.
Enhver, som er fundet, har et kald til at fortælle evangeliet videre: Der er en Gud, der søger - ikke de søgende, men de fortabte.
Tilbage til missionsprojekt-oversigt.
Lagt på nettet d. 4. april 2009 af kristian

Your cross is spoken mercy over me
2/9/2010 | reidar
Jeg har grædt to gange den sidste måned...
oh, happy day
10/8/2010 | Solvo
Klokken er 22.00. Jeg har besluttet mig for at gå en tur i den sene aftentime. Byen er oplyst af gadelampernes pletvise kegler. Roligheden sniger sig stille ind over byen og med den, følger frygten for, hvad der gemmer sig i mørket. Byen har jo nogle knivstikkerier og andre ubehageligheder på samvittigheden.
Jeg vandrer ud af [...]
Nydelse på Næsset
11/7/2010 | Solvo
Kære ALLE (københavnere, bornholmere, fynboer, langelændere, nordjyder, midtjyder, østjyder, vestjyder, sønderjyder og sjællændere – og ret mig hvis jeg glemte nogle!!)
I skrivende stund skinner solen, havet er skønt og fuglene synger allerede kl. 3 i morgenen. Livet er en skøn ting, og endnu bedre når man nu har valgt at befinde sig på Ung Uge [...]






