Artikler

Her er de to elever du støtter

Immanueli Muhabi

"Vi anser dig som tabt, nu hører du ikke til hos os mere " sagde svigerfaderen, da Immanuel i 1987 fortalte, at han var blevet kristen. Der var ingen andre kristne i familien og i deres stamme var traditionel religion meget vigtig.

Immanueli og hans kone Veronica, blev udstødt af familien, og mange års vanskeligheder fulgte. Han blev evangelist i sin landsby, Ihara, I dag, 20 år efter har de tre voksne børn som går på videregående uddannelser. Deres arbejde i menigheden er langsomt ved at bære frugt. Flere søskende, fætre og kusiner er i dag kristne. Immanuel og Veronica er blevet åbningen for evangeliet ind i stammen.

LMU støtter Immanuelis videreuddannelse på Kiabakari Bibelskole.

 

 

Petro Robati

"Hvad er det dog du har gjort,? Her tager du virkelig fejl" tænkte missionær Erik Haahr Andersen, da han sendte Petro Robati på bibelskole for at uddanne sig til evangelist, kort tid efter at han var blevet døbt i 1992. Han var den første kristne i familien.

Men det var ikke en fejl. I dag er Petro evangelist i Mugeta, er virkelig hjemme i Guds ord og har stor åndelig erfaring. Nu er han igen på bibelskolen i Kiabakari og tager 3. år af uddannelsen, så han kan blive hjælpepræst.

Petros kone er fra en familie, hvor forældrene også var kristne. De har 4 børn, den ældste er lige begyndt i første klasse.

Du er med til at støtte Petros uddannelse gennem LMU indsamlingen.

 

 

Tilbage til missionsprojekt-oversigt.